Undervisning

Om undervisningsmaterialet


Introduktion

Dette undervisningsmateriale om bæredygtigt byggeri er målrettet til brug på erhvervskolerne, såvel for grundforløb og hovedforløb. Det kan derudover bruges som supplement i forbindelse med efteruddannelse samt på EUX. Man kan tilpasse niveauet til de elever, der er på et givent forløb og også til de enkelte elevers kompetencer og ambitioner. Det kan bruges til klasseundervisning og til mere individuelle forløb med differentieret undervisning. Materialet er særligt målrettet til tømrere, snedkere, murere og malere, men kan også bruges på andre håndværksuddannelser som introduktion til bæredygtigt byggeri, samt til øvrige interesserede. Materialet kan også kombineres med samfundsfag med fokus på problemstillinger om bæredygtighed, miljø og klima. 

Materialet kan både bruges som kortere forløb, enkeltstående lektioner eller som længere forløb, hvor klassen kommer omkring alle temaer i 5-fingerreglen: Produktion, levetid, affald, indeklima og designproces. 

Hvis I har kommentarer eller forslag til flere opgaver så send endelig en mail til evd@egenvinding.dk 


Formelle mål

Relevante punkter fra bekendtgørelserne for træfagenes byggeuddannelse, bygningssnedker, murer og bygningsmaler er listet nedenfor. Hvilke faglige mål, der kan vinges af, afhænger af hvordan forløbet vinkles. 

Mål i bekendtgørelsen for træfagenes byggeuddannelse: 

Formål og opdeling 

3) Informationssøgning, valg af og vejledning om materialer, konstruktions- og montagemetoder samt faglig dokumentation, kvalitetssikring og kvalitetskontrol. 

4) Planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver i samarbejde med de øvrige faggrupper på arbejdspladsen. 

5) Planlægning og udførelse af arbejdet under hensyntagen til arbejdsmiljøet samt egen og andres sikkerhed. 

6) Planlægning og udførelse af opgaverne i respekt for miljøet. 

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet 

7) Principper for bæredygtigt byggeri. 

8) Regler for sortering og bortskaffelse af byggeaffald. 

10) Forebyggelse af arbejdsbetingede belastningslidelser samt fysisk, kemisk-biologisk og psykosocialt arbejdsmiljø. 

11) Håndtering af farlige stoffer. 

14) Bygningsfysiske begreber og problemstillinger i forhold til energi, energioptimering, brand, lyd, lys og fugt. 

15) Egenskaber, begreber og fagudtryk om træ, befæstigelser og pladematerialer. 

16) Problemstillinger vedrørende råd, svamp og skimmel. 

Stk. 3: 

11) Udførelse af målfaste arbejdstegninger i et digitalt tegneprogram, herunder drejning, omkantning og udfoldning af enkle figurer i plan og lodret billede. 

Stk. 4: 

4) anvende innovative metoder i opgaveløsning, 

7) dokumentere, formidle og evaluere egne arbejdsprocesser, metoder og resultater, 

8) anvende faglige udtryk og begreber, 

10) søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser, og 

11) vælge kommunikationsformer og -metoder, der er afpasset modtageren. 

Kompetencer mv. i hovedforløb: 

5) Eleven kan foretage informationssøgning i skriftlige og elektroniske opslagsværker efter materiale-, sikkerheds-, arbejds- og brugsanvisninger samt love og regler. 

6) Eleven kan udføre it-baserede tegninger til brug for udførelse og dokumentation af en praktisk arbejdsopgave på specialets område samt udføre frihåndstegning og skitser til problemløsning af detaljer. 

7. Eleven kan forholde sig til valg af materialer og konstruktion til en arbejdsopgave under hensyn til stilart, pris, tidsplan, vedligeholdelse og bæredygtighed. 

12. Eleven kan redegøre for hvilken betydning, de sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling og for udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige konsekvenser. 

24) Eleven kan identificere og udbedre råd- og svampeskader. 

Se Bekendtgørelse om træfagenes byggeuddannelse.

Mål i bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bygningssnedker: 

Formål og opdeling 

2) Deltagelse i planlægning og udførelse af specialopgaver på fagområdet, herunder innovativt og problemløsende arbejde. 

6) Planlægning og udførelse af opgaverne i respekt for det nære, omliggende og globale miljø.  

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet 

5) Almindeligt forekommende træsorter og andre relevante materialer og befæstigelsesmaterialer. 

20) Udføre affaldssortering i forhold til gældende krav i træ- og møbelindustrien og byggebranchen.

Stk. 3 

17) Løsning af en praktisk opgave i samarbejde med andre. 

20) Udførelse af affaldssortering i henhold til de gældende krav inden for træ- og møbelproduktion og byggebranchen. 

Stk. 4 

13) læse og anvende enkle arbejdsbeskrivelser og produktanvisninger i forbindelse med udførelse af praktisk opgave. 

Kompetencer mv. i hovedforløb: 

3) Eleven kan udvælge materialer til arbejdsopgaver på baggrund af informationer om materialers tekniske egenskaber i forhold til indvendigt og udvendigt arbejde samt bearbejdningsmuligheder. 

12) Eleven kan foretage informationssøgning i skriftlige og elektroniske opslagsværker efter materiale-, sikkerheds-, arbejds- og brugsanvisninger samt love og regler inden for fagområdet. 

13) Eleven kan anvende it i det daglige arbejde, herunder opsøge faglig viden samt dele viden med kolleger og samarbejdspartnere. 

17. Eleven kan i samarbejde med andre analysere og dokumentere praksisnære problemløsninger med hensyn til energioptimering af bygninger. 

24) Eleven kan reparere bygningskomponenter og restaurere enkle bygningskomponenter i samarbejde med og i respekt for de øvrige faggrupper i byggeriet. Arbejdet skal udføres under hensyn til stilart, pris, vedligeholdelse, og eksisterende bygningsmasse. 

25) Eleven kan udvikle ideer, der kan bidrage til at optimere processer og arbejdsgange i virksomheden. 

 Se Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bygningssnedker

Mål i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelse til murer: 

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet 

2) Energirigtigt byggeri. 

3) Fagligt relaterede tegninger, diagrammer og beskrivelser. 

4) Planlægning og kvalitetssikring. 

5) Konstruktioner, materialer og arbejdsteknikker inden for faget. 

Stk. 3 

3) Miljø- og sikkerhedsmæssigt korrekt udførelse af arbejdet. 

5) Anvendelse af fagligt relaterede tegninger, diagrammer og beskrivelser ved hjælp af it. 

6) Anvendelse af fagets standardværktøj og fremstilling af simple værktøjer og hjælpemidler. 

7) Udførelse af energibesparende konstruktioner. 

Stk. 4 

7) på grundlæggende niveau gøre rede for vigtigheden af energirigtigt byggeri og deltage i udførelse af energibesparende konstruktioner, 

9) selvstændigt opsøge viden om nye konstruktioner, materialer og arbejdsteknikker inden for faget.  

Kompetencer mv. i hovedforløb: 

3) Eleven kan gøre rede for, hvilken betydning de sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige konsekvenser. 

16) Eleven kan udføre overfladebehandling ved nybyggeri, renovering og restaurering. 

17) Eleven kan udføre tagarbejde med tegl og betonprodukter ved nybyggeri, renovering og restaurering. 

18) Eleven kan udføre energibesparende konstruktioner. 

19) Eleven kan anvende murerfagets materialer og intelligente materialer samt vise kendskab til deres egenskaber. 

Se bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til murer.

Mål i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bygningsmaler: 

Formål og opdeling 

3) Sikring af personlig trivsel, sundhed og sikkerhed, arbejdspladsens arbejdsmiljø samt det nære, det omliggende og det globale miljø. 

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet 

3) Malematerialers sammensætning og deres fysiske og kemiske egenskaber. 

4) Metoder og deres anvendelsesområder. 

5) Maleteknikker. 

Stk. 4 

10) vælge og praktisk anvende de faglige arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige ud fra den givne situation og i forhold til miljø, sikkerhed og kvalitet, 

17) kvalitetssikre og reflektere over sit udførte arbejde for herigennem at kunne forbedre arbejdsprocesserne samt identificere sit behov for nye læringsmål, og  

18) analysere, beskrive og kommunikere faglige forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen. 

Kompetencer m.v. i hovedforløbet: 

15) Eleven kan arbejde med og reflektere over sammenhænge i arbejdsmiljøet og det ydre miljø. 

17) Eleven kan identificere naturfaglige problemstillinger i både erhvervsfaglig og almen sammenhæng. 

19) Eleven kan udbygge sine kompetencer til at deltage som aktiv, ansvarlig og handlekraftig samfundsborger i et demokratisk samfund i en globaliseret og foranderlig verden. 

Se bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bygningsmaler.


Lærervejledning

Forslag til, hvordan man kan gribe undervisningen an, er samlet i en lærervejledning. Her er alle opgaver, undervisningsforløb, præsentationer samt link til film, hvor man kan bestille en materialekasse og hæfterne ”Introduktion til bæredygtigt byggeri” er samlet.

⤵ Download Lærervejledningen (.docx)


Ugeprogram eksempler

Ugeprogram

Der er udviklet eksempler på ugeforløb i undervisningen – for eksempel til en valgfagsuge, eller under faget teknologi. Se forslag til ugeprogram her:

⤵ Download Ugeprogram eksempler (powerpoint)

Forslag til korte forløb

Vi har samlet lærerinstruktionerne til de korte undervisningsforløb i dette dokument. De kan også findes i præsentationerne i PowerPoint under noter til første slide i hver af de 5 præsentationer.

⤵ Download forslag til korte forløb (word)

Bonusopgaver til undervisningsdifferentiering

Vi har samlet nogle bonus opgaver, der er egnet til de elever, der godt kan bruge nogle ekstra udfordringer. De er udformet så den enkelte elev kan arbejde selvstændigt med opgaven. De knytter sig til hvert forløb, men er her samlet i et dokument.

⤵ Download bonusopgaver til undervisningsdifferentiering