Oprindelse 

Blev almindeligt i Middelalderen til eksempelvis kirker og bruges nu i store mængder til gipsplader og også til stuk og andre afstøbninger.  

Råmateriale 

Gips (kalk)  

Industrigips produceres i store mængder som biprodukt på kulfyrede kraftværker og andre industrianlæg, når man renser den svovlsyreholdige røg ved at blande eller overbruse røgen med kalk og vand. Resultatet er et fint gipsgranulat, der er velegnet til f.eks. produktion af gipsplader til byggeriet. 

Gipsplader kan også fremstilles af naturgips, der graves op af miner bl.a. i Spanien. I takt med at kulfyrede værker bliver erstattet af vedvarende energikilder, er virksomheder som f.eks. Knauf A/S i Hobro, der bl.a. producerer gipsplader, gået over til i højere grad at importere naturgips. 

Fremstilling 

Brændes, væskes og hærdes. 

Gips bruges bl.a. til stuk, der især er almindeligt i bygninger fra før 1960. Gips er et godt materiale i indeklimaet, da det ikke har nogen afgasning af skadelige stoffer.

Anvendelse 

Som gipsplader til beklædning af vægge og lofter og som lydisolering mellem etager og meget mere. Bruges også til stuk. 

Drift

Overfladebeskyttes. Intet vedligehold. Lang holdbarhed.

Bortskaffelse

Kan genanvendes eller nedknuses. 

Om udførelsen 

Skrues på som plader eller støbes til for eksempel stuk.