Isolering
Mere om isolering generelt
Overvejelser
Når man vælger hvilken type isolering man vil bruge til et bæredygtigt byggeri, er det vigtigt at se på:
Er materialerne gode til at håndtere fugt?
Indgår materialet i en Cirkulær materialeøkonomi?¹
Har det en fornuftig livscyklus (LCA)?
Er arbejdsmiljøet i orden?
Ved langt de fleste isoleringsarbejder i Danmark anvendes mineraluld, som jo har bidraget til meget store energibesparelser i bygninger, men som ikke i ret høj grad opfylder de her nævnte egenskaber.
Der er gennem de senere år udviklet en række isoleringsprodukter, som ud fra en samlet vurdering er mere velegnede, også til diffusionsåbne konstruktioner, da de er gode til at håndtere fugt. Papiruldsisolering, isoleringsmåtter af hør, hamp, uld og bomuld og træfiberisolering er gode eksempler på velegnede moderne isoleringsmaterialer til vægge og tag.
¹ cirkulær materialeøkonomi: Når materialer indgår i et konstant kredsløb fremfor at blive smidt væk, f.eks. når bygningen rives ned.
Brug det rigtige isoleringsprodukt til den rigtige opgave
Når man vælger isoleringsmateriale er det en god idé at se på hele livscyklussen og prioritere materialer med lavt forbrug af ressourcer og med den mindst mulige miljøbelastning. Herunder er det godt at vælge materialer, som ved nedrivning kan bruges igen og ikke havner i deponi.
Hvis muligt er det en god idé at vælge et isoleringsmateriale, der er ”up-cyclet”, dvs. de er produceret af genbrugsmaterialer eller restprodukter, frem for isolering produceret af nye materialer.
I vægge og tag er det afgørende, at alle materialer er gode til at transportere fugt, således at fugt fra indeklimaet kan bevæge sig igennem materialerne.
Mineraluld (herunder) og træfiberisolering (over) har meget forskellige egenskaber i forhold til fugt. Træfiber kan – som de øvrige organiske materialer – optage og afgive fugt, mens mineralulden ikke har denne egenskab. Mineralulden har derfor brug for dampspærren.
Dampspærren er unødvendig
Når man isolerer med organiske materialer som f.eks. papir, hør, hamp og træ er der derimod ingen grund til at indbygge en dampspærre. Fugten kan passere igennem hele ydervæggen uden at give problemer. På den måde får vi en isoleret klimaskærm, der kan håndtere fugt, og samtidig en konstruktion, der er diffusionsåben og overholder byggeregulativets tæthedsnormer. Tætheden sikres f.eks. med to lag gips, der ligger forskudt og hjørner forsegles med en tæt strimmel.
Cellulosebaserede isoleringsmaterialer i forhold til mineraluld
I de fleste byggerier opfyldes Bygningsreglementets krav om isolering i dag ved at isolere med mineraluld og indbygge en dampspærre i konstruktionen. Dampspærren er nødvendigt, når man bruger mineraluld, denne har nemlig ikke de gode egenskaber til at håndtere fugt, som de organiske isoleringsmaterialer har. Men en metode, hvor der skal anvendes dampspærre gør byggeriet sårbart, da utætheder i dampspærren - sammen med kuldebroer² - er de væsentligste årsager til fugtskader og problemer med råd og skimmelsvamp i bygninger.
² kuldebro: Område i en bygnings klimaskærm hvor isoleringsevnen er dårligere og varmeledningsevnen større end de umiddelbart omgivende dele
Terrænisolering
Som terrænisolering er det nogle andre egenskaber der er vigtige. Her skal isoleringsmaterialet bl.a. have en bæreevne, der kan klare vægten af f.eks. et lergulv.
Efterhånden har Polystyren / styrolit overtaget markedet fra hårde mineraluldsbatts.
Polystyren er fremstillet af olie, som jo er en ikke-fornybar ressource, men har derudover en god miljøprofil. Det kan brændes ved nedrivning.
En anden mulighed er at anvende muslingeskaller som terrænisolering. Da det er et restprodukt giver det god mening, hvis man kan skaffe det. En ret ny mulighed er at anvende opskummet restglas fra Technopor til isolering mod terræn. Det er et tysk produkt, der er fremstillet via genbrug af planglas, som tidligere endte i deponi. Technopor, der er et mineralsk isoleringsmateriale, er både formstabilt og kapillarbrydende og det ændrer sig ikke ved ældning. Det er derfor meget velegnet til terrænisolering og har samtidig en fin miljøprofil.
Polystyren er et plastprodukt – og altså fremstillet af olie – men har derudover en god miljøprofil.
Terrænisolering fra Technopor er lavet af opskummet restglas.
Se mere om de mest brugte organiske isoleringsmaterialer her: