Bag om bæredygtighed

Ordforklaringer

Her følger nogle af de ord som man ofte støder på, når man arbejder med bæredygtigt byggeri.

Cirkulær Økonomi

Når produktion og forbrug indgår i et kredsløb med fokus på genbrug og genanvendelse. I cirkulær økonomi er der ingen ressourcer, der går tabt, og materialerne bevarer deres værdi. Genbrug og genanvendelse er en væsentlig del af cirkulær økonomi. Modsat lineær økonomi, hvor man udvinder råstoffer, fremstiller produkter, forbruger og smider ud.



CO₂ (kuldioxid)

Se Lagring af CO₂.



COe

Forkortelsen for ‘Carbon dioxide equivalents’ (på dansk ‘kuldioxid ækvivalenter’) er en omregningsfaktor, som bruges til at sammenligne udledninger fra forskellige former for drivhusgasser, baseret på deres bidrag til global opvarmning. Det bruges idag som en standardenhed for at måle forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten.

Se også Lagring af CO₂.



Cradle to Cradle

(på dansk ‘Vugge til Vugge’) er et designkoncept og en produktstandard, som produkter kan blive certificeret efter. Det handler om ikke kun at minimere de negative effekter af produktion og produkt i forhold til miljø og det sociale, men samtidig maksimere positive effekter i hele cyklussen – fra vugge til vugge, dvs. fra råvareudvinding til genvinding af det brugte produkt til ny anvendelse uden værdiforringelse.

Læs mere under Standarder for bæredygtigt byggeri.



Deponi

Et deponi er et sted, hvor man henlægger affald, som ikke kan genbruges eller brænde. Enten fordi der kommer giftig røg, når det brænder, eller fordi man ikke ved, hvordan man skal genbruge det.  

Affald, som typisk går til deponi, er asbest, pvc-plastik, byggeaffald med et indhold af miljøgiften pcb, forurenet jord og opfej fra gader. Affald på deponier gør ingen gavn, men optager plads og bidrager ikke til nye produkter via genbrug. Derfor vil man helst undgå at lægge affald på deponi.



Diffusionsåben

Den evne, at materialet kan flytte vand. Diffusionsåbne konstruktioner består altså af hygroskopiske materialer, der kan optage og afgive fugt, og som derfor kan håndtere fugt og kondens i et hus.

Mineraluld, dampspærrer, plastikmaling, glas, stål og visse træplader (herunder CLT), samt flere andre byggematerialer er ikke diffusionsåbne.



Downcycling

At et materiale genanvendes, men på et lavere niveau i værdikæden. Fx beton, mursten og lignende, der nedbrydes til vejfyld. Eller byggetræ, der afbrændes for at udnytte energien til varme.



Dugpunkt

Når indholdet af vanddamp i luften fortættes til flydende vand. Det sker ved en given temperatur, under afkøling og ved konstant tryk. Dugpunktet benævnes ofte som det sted i en konstruktion, hvor temperaturen er så lav, at vanddampen bliver fortættet til vand. Bygges huset af hygroskopiske materialer, kan vandmolekylerne fordele sig, når vandet er fortættet i en sådan grad, at det lægger sig på en overflade.



Energimærke

Energimærket indikerer, hvor meget energi, der bruges til at opvarme huset, opvarme vand, ventilere, samt køle i boligen. Klasserne er fra A-G, hvor A er er den bedste energiklasse. Siden ordningen blev etableret i 1998 er der opstået nye bygningsklasser og lavenergihuse. Derfor har energimærkningsskalaen fået tre nye A’er: A2010, A2015 og A2020.



EPS / Ekspanderet Polystyren

EPS er en forkortelse for Ekspanderet Polystyren og kendes også under navnet flamingo. Polystyren er fremstillet af olie, som jo er en ikke-fornybar ressource, og er dermed miljømæssigt belastende i produktionsfasen – men EPS har derudover en god miljøprofil. Det kan brændes ved nedrivning.



FSC

FSC (Forest Stewardship Council) er en international mærkningsordning til træ og papir, der kommer fra bæredygtigt drevne skove. Som med mange andre certificeringsordninger er der dog delte meninger om, hvorvidt FSC-certificeret træ lever op til de lovede standarder. DanWatch har dokumenteret, at flere af FSCs producenter i Brasilien eksempelvis har fået store bøder og fængselsstraffe for dokumentfalskneri og ulovlige arbejdsforhold, og den norske organisation Regnskogsfondet anbefaler, at man helt undgår tømmer fra regnskovslande.



Fornybare materialer / ressourcer

Materialer, der på kortere tid kan reproduceres i naturen, og dermed ikke er begrænsede ressourcer. Eksempelvis træ, plantefibre m.m.



Ikke-fornybare materialer / ressourcer

Materialer, der udvindes i naturen, men som det har taget naturen flere 1.000 år at generere. Det gælder fx alle metaller, olie og sand. Der bruges massivt af disse stoffer i byggeriet i dag, og det gør, at mange af dem er ved at løbe tør. Derudover ødelægges store landområder for, at stofferne kan udvindes. 



Formaldehyd

Gasart, der afgasser fra mange byggematerialer, bl.a. lim, maling og træ. Er giftig og kan være kræftfremkaldende, har en skarp lugt ved stuetemperatur. Bruges også som desinfektionsmiddel / konservering.



Ftalater

Syntetisk stof, der bruges som blødgører bl.a. i plast. Mistænkes for at have hormonforstyrrende effekt på dyr og mennesker. 



Genbruge

Når et produkt bruges igen uden at blive forarbejdet først.



Genanvende

Når et produkt eller materiale forarbejdes, f.eks. smeltes om, og dernæst bruges igen evt. til noget helt andet.



Indeklimamærket

Dansk Indeklima Mærkning er en frivillig mærkningsordning for produkter og materialer, der har dokumentation for, at påvirkningen af luftkvaliteten i indeklimaet overholder fastsatte grænser for, hvor stor afgasningen må være – ligesom der er krav til hvilke stoffer, der må afgasse. Indeklimamærket er ordningens logo, der er det synlige tegn på, at produktet overholder kravene.

Læs mere på indeklimamaerket.dk



Indlejret energi

Vedrører den energi, der bruges på alle processer, som et byggemateriale gennemgår: udvinding, produktion, transport, installation, vedligeholdelse, samt udskiftninger og behandling af materialerne efter endt levetid. Indlejret energi omfatter alt det energiforbrug, der ikke handler om driftsenergiforbruget og vandforbruget. Indlejret CO₂ er det samme som indlejret energi.



Knap ressource

Ikke-fornybar ressource, som der er risiko for vil slippe op – f.eks. kobber.



Kuldebro

Område i en bygnings klimaskærm, hvor isoleringsevnen er dårligere og varmeledningsevnen større end i de umiddelbart omgivende dele.



Lagring af CO₂ 

Når træer og andre planter vokser, optager de CO₂ (kuldioxid), der lagres som kulstof både i skovene og i produkter lavet af træ. Herved reduceres CO₂ indholdet i atmosfæren. Der bindes ca. 1 ton CO₂ pr. m3 træ. Ved at anvende træ og andre plantebaserede byggematerialer i varige konstruktioner, kan man lagre CO₂ i bygningerne. Derved reduceres eller forsinkes drivhuseffekten og klimaproblemerne.



Hygroskopiske egenskaber

Et materiales evne til at optage og fordele fugt. Den hygroskopiske effekt bevirker, at fugt vil fordele sig ud i hele materialet, eksempelvis hørisolering, hvorfra den nemt kan afgives igen.

Læs mere på siderne



Konstruktiv beskyttelse

De bygningsfysiske foranstaltninger, som medfører, at facader udsættes mindst muligt for klimatiske påvirkninger. Det være sig opfugtning fra regn eller undergrund, sol eller ved kysterne påvirkning fra salt og sand. Foranstaltninger, der leder vand væk, er eksempelvis tagudhæng, tagrender, gesimser, sålbænke, fugtspærrer i form af murpap m.m.



Lambda-værdi (λ)

Er et udtryk for et materiales varmeledningsevne. Jo højere λ-værdi, jo bedre er materialet til at lede varme. Og omvendt: Jo lavere λ-værdi, jo bedre isolerer materialet.



LCA / Livscyklusvurdering

Forkortelse for det engelske udtryk Life Cycle Assessment. Den danske betegnelse er Livscyklusvurdering. En standardiseret metode til at vurdere produktsystemers miljøbelastning. Fra udvinding af råmaterialer, fremstilling og transport af produktet, brugen af det, inklusive vedligeholdelse og reparation, til bortskaffelse eller genbrug.



Levetid

Teknisk levetid indikerer, hvor længe et produkt eller en bygning kan holde og afhænger bl.a. af materialekvaliteten, den håndværksmæssige udførelse og om produktet kan repareres.

Funktionel levetid handler om, at behovet og brugen af vores bygninger ændres som følge af bl.a. teknologisk udvikling og samfundsforandringer, fx høj- og lavkonjunktur. Det har indflydelse på, om en bygning får lov at blive stående.



MI

Et konserveringsmiddel (methylisothiazolinone), der har vist sig meget problematisk i forhold til indeklimaet. Det giver reaktioner både ift. arbejdsmiljø og allergi, såvel i form af eksem som luftvejsgener. Der er en række konserveringsmidler kaldet thiazoler eller thiazolinoner, der har samme problematik ift. allergi og overfølsomhed. De anvendes bl.a. i mange både indendørs og udendørsmalinger, fugemasser mv.

Læs mere om konserveringsmidler i maling.



Naturlig ventilation

Ventilation, hvor den drivende kraft er termisk opdrift (skorstenseffekt) modsat mekanisk ventilation, hvor der anvendes el. Den naturlige, termiske opdrift får varm luft til at stige opad. Ved at benytte aftrækskanaler, der er placeret højt og fx åbne de øverste vinduer, kan opdriften bidrage til et godt luftskifte. Luftskifte via åbne vinduer, udluftningsventiler, spjæld mv. er også naturlig ventilation. Andre metoder er solskorsten, vindturbiner og ventilationsvinduer.



Passivhus

At bygge huse uden behov for traditionelle varme- og kølesystemer. Dette er muligt med et højt niveau af isolering og lufttæthed, velvalgt placering af termisk masse i bygningen, og brug af mekanisk ventilation med varmegenvinding. Det er vigtigt at undgå kuldebroer, og det er lettere at opnå passivhus-standard, hvis bygningen gøres kompakt og placeres hensigtsmæssigt på grunden i forhold til solen. Den høje grad af tæthed opnås dog ofte med brug af kemiske fugemasser og man skal i det hele taget være opmærksom på materialevalget, og undgå brug af ikke fornybare materialer og uønsket kemi.



Polyethylen (PE) og Polypropylen (PP) 

Polyethylen (PE) og Polypropylen (PP) er to af de mest almindelige plasttyper. PE- eller PP tilsættes i nogle tilfælde i form af bindefibre i cellulosebaserede isoleringsmaterialer. I sådanne tilfælde kan produktet ikke komposteres. Fibrene fremstilles af mineralsk olie, som er en begrænset ressource.

Polyethylen (PE) er den mest anvendte og mindst miljøbelastende plasttype.



Polystyren (PS)

Polystyren (PS) en af de mest almindelige plasttyper. Det er mere miljømæssigt belastende i produktionsfasen end PE og PP. Se også Ekspanderet polystyren (EPS).



PVC-plast 

Et udbredt plastmateriale. PVC står for polyvinylklorid. Indeholder 57 % klor og udvikler ved afbrænding omkring 50 % saltsyre (HCl), der bidrager til syreregn. Derudover udvikles der ved afbrænding dioxiner, som er kræftfremkaldende. Hård PVC forekommer eksempelvis i tagrender, kloakrør, flasker og dunke og kan genbruges. Blød PVC bruges ofte i legetøj, sko m.m. og kan ikke genbruges.



PCB

Miljøfarligt giftstof, der blev brugt i byggematerialer og industri, indtil man i 70’erne fandt ud af, at det kan skade både mennesker og miljø.

PCB står for Poly-Chlorerede Biphenyler og dækker over 209 forskellige stoffer. PCB blev fra halvtredserne og op igennem halvfjerdserne anvendt i en række byggematerialer på grund af stoffernes teknisk gode egenskaber, hvad angår holdbarhed, isoleringsevne, smøreegenskaber og lave brandbarhed. PCB er optaget på EUs liste over farlige stoffer, da det har vist sig at være skadeligt for både mennesker og miljø.



Radon

Radioaktiv gasart, der findes i undergrunden og kan trænge ind i bygninger og øger risiko for lungekræft



Stål

Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof.



Termisk masse

Et materiale, der kan akkumulere varme eller kulde. Tunge materialer som sten og ler er længere tid om at blive varmet op end lette materialer, som træ og glas. Derfor vil tunge materialer bidrage til at stabilisere temperaturen i et hus.



Trykprøvning

Kaldes også Blowerdoor-test og kontrollerer tætheden af en nyopført bygning. Formålet er at undgå kuldeindtræk og dermed sikre husets evne til at holde på varmen. I praksis dannes der enten overtryk eller undertryk i huset, for at se hvor meget luft, der kan passere.



Upcycling

Når materialer, der ellers kunne betragtes som affald, tilføres værdi over tid og dermed kan genanvendes. Sammenlign med downcycling.



Z-værdi

Et materiales z-værdi angiver, hvor diffusionsåbent det er. Det er en værdi for dampdiffusionsmodstand. Jo højere z-værdi des højere er dampdiffusionsmodstanden, og des mindre diffusionsåbent er materialet. En lav z-værdi i et givent materiale er derfor at foretrække, hvis man ønsker at bygge diffusionsåbent.



Økologisk byggeri

’Økologisk byggeri’ og ’bæredygtigt byggeri’ er forskellige betegnelser for byggeri, der har et mål om vidtgående hensyn til klima, miljø og sundhed. Spænder fra eksperimenterende selvbyggerhuse til industrielt byggeri med standardiserede og dokumenterede løsninger.




Åndbar

Andet ord for Diffusionsåben.