Temaforløb

Designproces

 

Kort fortalt:

  • Renovere i stedet for at bygge nyt

  • Brug termisk masse til at holde på varmen

  • Udnytte regnvand

  • Tilpasning efter de klimatiske forhold – udnyt solen, skærm for vinden

INTRODUKTION Mange ressourcer kan spares ved at designe byggeriet klogt. Danmark er et af de lande i verden, hvor vi bor på flest kvadratmeter per person. Det gennemsnitlige boligareal pr. person var i 2018 52,3  m² i Danmark – mod fx 42 m² i Storbritannien. Med god arkitektur og et hus, hvor kvadratmeterne er godt udnyttet, kan behovet for plads reduceres. Eksempelvis har alle dele af en bygning ikke brug for lige meget opvarmning. På den måde spares både penge og ressourcer. 

Man kan også komme langt med at bygge mindre nyt og i stedet renovere eksisterende bygningsmasse mere og bedre. Det er godt at undgå spild og tænke ting sammen, eksempelvis med rækkehuse, hvor man mindsker varmetab. Eller ved at lægge vådrum op ad vådrum og spare mange meter rør, ligesom det varme vand ikke mister temperatur ved at løbe i et rør gennem hele huset. 

I bygningsreglementet er der i dag meget skrappe krav til isolering og tæthed for at undgå varmetab. Men man kan også bruge termisk masse til at holde på varmen uden at bruge energi. Hvis vi placerer materialer med stor massefylde, der hvor solen falder ind, eller i nærheden af varmekilder, fordeles varmen bedre i bygningen og over døgnet. Især mursten holder godt på varmen (eller kulden), da de har en ringe evne til at lede varme.

Der er et stort energiforbrug på at rense spildevand i vores samfund. Derfor er løsninger som komposttoiletter og lokale rensningsanlæg, der baserer sig på, at planter bruger næringen i spildevandet til at vokse, meget fornuftige og værd at overveje, især i det åbne land. Dertil kommer muligheden for at udnytte regnvand til havevanding, tøjvask og toiletskyl, så vandforbruget kan mindskes. Løsninger til dette findes allerede, og kunne med fordel blive en del af designet i et moderne byggeri.

Desuden kan man tage højde for landskabet og de lokale klimatiske forhold. Solindfald i de rum, man bruger mest, giver mere lys og kan sænke varmeforbruget. Alt efter hvor man bygger, kan det være adgang til forskellige vedvarende energikilder. Undersøg også om det er muligt at bruge vindenergi, jordvarme, solceller eller lignende.

Passiv solvarme er billigt, praktisk og ofte meget smukt. Det går ud på, at man benytter store glaspartier til at optage og lagre varmen fra solen – og dernæst bruger den til opvarmning af husets rum. Det er vigtigt at benytte glas med en lav U-værdi, som fx energivinduer, ellers vil rummet ikke kunne optage og holde på varmen, som så bare vil gå til spilde. 

Ved nybyg kan det indtænkes i designet af selve bygningen, eller det kan tage form at et rum eller en udestue med store glaspartier, der fører varme videre til resten af huset. Dog skal man være opmærksom på, at disse tilbygninger kan blive meget va…

Ved nybyg kan det indtænkes i designet af selve bygningen, eller det kan tage form at et rum eller en udestue med store glaspartier, der fører varme videre til resten af huset. Dog skal man være opmærksom på, at disse tilbygninger kan blive meget varme, når solen står direkte ind, så afskærmning og udluftning kan være påkrævet, hvis det er et rum, man benytter meget.

Indeklima og designproces

FÆLLES PowerPoint præsentation

EMNER Termisk masse, naturlig ventilation, diffusionsåbne materialer, afgasning

BESKRIVELSE Denne præsention kommer ind på hvad diffussionsåbne konstruktioner er og hvad det betyder for indeklimaet i en bygning. Der ses på hvilke faktorer spiller ellers ind på indeklima og hvad skal medtænkes i designfasen når der bygges bæredygtigt. Dertil kommer forskellige udfordringer omkring ventilation og mulige løsninger.

Designproces

GRUPPER  informationssøgning

EMNER Termisk masse, vandforsyning, planlægning af byggeri, klimatiske forhold

BESKRIVELSE I grupper på 2 og 2:

  • Find eller tænk på eksempler, hvor man ikke har bygget klogt i forhold til vind eller sol? (fx forblæste havnefronter eller store glas-bebyggelser, der let bliver overophedet)

  • Hvordan er det muligt at udnytte regnvand i forbindelse med et byggeri? Beskriv det.

  • Find eksempler på opvarmning af en bolig samt udnyttelse af varmen med termisk masse.

Fælles opsamling i klassen.

Tilbage til temaforløb

Foto: Jørgen Kaarup

Foto: Jørgen Kaarup